Årets julehilsen 2014

Her er alt det der ikke var plads til på årets kort 🙂

Laura fortsætter sin skolegang på Engskovskolen Nr. Jernløse afd., nu i 8. kl. Med den nye skolereform er der ikke længere tid til fritidsjobbet, så det er blevet droppet. I foråret blev der tid til en konfirmation. Hun var eneste konfirmand i kirken, hvilket betød at det blev en meget personlig oplevelse, og helt objektivt var hun dagens dygtigste og smukkeste konfirmand.

laurax4

Mathias er stadig gymnasiast – nu 3 G’er på Stenhus Gymnasium… Han bruger meget tid bag skærmen, men der bliver også tid til andet end lektier. I år rundede han det første magiske hjørne, han er nemlig blevet myndig. Og heldigvis var der valg til europaparlamentet, så han kunne få prøvet sin stemmeret. Studieturen i år gik til Barcelona, så nu laver han en anstændig Sangria. I oktober var han til “Forsvarets dag” men kongen havde ingen klæder til Mathias.

Sofie traf i sommerens løb beslutning om, at den hylde hun havde valgt på universitetet ikke var den hylde hun skulle ligge på. Da der ikke lige var noget andet der fristede, besluttede hun sig for en bartenderuddannelse på Bartenderskolen i Bad Gastein – hvor hun er i skrivende stund. Det betød også et farvel til kollegie værelset i Hvidovre, men det græder hun ikke over. Så pt er hun flyttet hjem igen, nok kun for en kortere bemærkning (håber vi allesammen).

Annelise startede året med en rundtur i Sydamerika, nærmere betegnet Chile, Argentina og Brasilien. Vel hjemme igen startede planlægningen af årets uddannelse. Det lykkedes hende at få overtalt verdens dygtigste instruktør, Ron Eslinger, til at komme til Danmark og afholde kursus. Det er første gang i verdens historien. Så nu er der hæftet endnu en titel på, nemlig NGH CI, dvs. at hun nu må uddanne nye NGH certificerede hypnoterapeuter. Sideløbende er der blevet tid til at udvikle IT evnerne mht. hjemmesider mv. Det har bl.a. kastet en ny webshop af sig, mest for sjov og lidt for alvor. Og som om det ikke var nok, ja så blev der lige tid til at fejre 25 års bryllupsdag med en skøn sommerfest i haven.

Argentina

Thomas var knapt så udfarende i årets start, men august – september bød på 2 ugers meget interessant arbejdsophold i Kuala Lumpur, hvor SEB Pension har en væsentlig del af it-afdelingen placeret. Spændende og fremmedartet, og det gav smag for mere. I fritiden er det stadig filmfremvisning i Mørkøv Kino der bruges tid på, men også flygtningefrivilligarbejdet i Røde Kors regi. Røde Kors delen af dette er dog reduceret, efter man har lukket det nærmestliggende asylcenter, men han fortsætter under mere private former med at mødes med Nasib fra Afghanistan, som nu er flyttet til Roskilde. Og som nævnt ovenfor blev der sørme også tid til at fejre sølvbryllup, med havefest og mange dejlige gæster.

KL

Flokken af dyr blev udvidet i år med Molly, en syv år gammel Cocker Spaniel som var blevet i overskud andetsteds. Og da vores familie manglede et hundemedlem, var det oplagt at hun kom her.

I år er der hverken skiftet biler eller indkøbt huse, men vores garage har fået nyt udseende.

garageport2

 

Comments are closed.