Julehilsen 2017

Julen 2017                                                                                                                     20. december 2017

Vi løber snart tør for dage i 2017, så lad os kigge tilbage på året der gik.

Kort om os:
Laura går i 2.g på Stenhus Gymnasium og elsker det med varierende intensitet. Og den lokale brugs nyder godt af hendes kundeflair.

Mathias er flyttet til Husum. Droppede sit studie og tjener til livets ophold i 7 eleven i Buddinge.

Sofie fortsætter på DTU og overlever på SU og kærestens løn. Jesper blev færdig som miljøingeniør og har fået job. Hos dem er der ingen børn i sigte, til gengæld er de begge “kattemostre”

Thomas er fortsat i SEB pension, men på vej ind i Danica pension ifm. virksomhedssalg.
I Mørkøv Kino styrer han med hård hånd filmfremvisning og billettering.
I år anskaffede han sig en gammel hyggebil, en Peugeot 306 cabriolet årg. 1998. Den kan han så gå og rode med når fruen er ude af huset.

Annelise fortsætter med at udvikle sin virksomhed. Primært på uddannelses- og kursusområdet.
Hun stillede op til kommunalvalg og fik et hæderligt resultat, som dog ikke var nok til en plads i byrådssalen. Hvilket alt i alt nok er meget godt, eftersom døgnet kun har 24 timer.

Familien tæller derudover 2 hunde, hvor den gamle d.d. er ved at vågne op fra en større operation.

Huset i Sverige besøger vi så ofte det er muligt. Det er vores fristed og hundenes tumleplads.

Vi har set dejlig meget til familien i år i alle mulige sammenhænge, både sorg og glæde.
Det er et privilegie som vi sætter stor pris på.

Traditionen tro holder vi jul hjemme, og får i år besøg af Mathias.
Og 2. juledag er der familie-sammenskuds-julefrokost, helt som vi plejer.

Vi forventer at 2018 bliver et fantastisk år med nye spændende udfordringer og oplevelser.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul samt et godt nytår.

May the force be with you


Comments are closed.